B67-assistenttræner roser
Hvad var kampens detalje ifølge dig?
Jeg synes, det må gå til både os selv, modstander og dommere. Da vi mødte ind til kamp på vores anlæg, var der snestorm. Så vi blev tvunget til at rykke kampen ud på Hjallesebanen kort før kampstart. Så stor ros til alle, for vi fandt en løsning på dette.
Hvordan synes du, at holdet leverede?
Man er aldrig tilfreds, når man taber en kamp, men vi havde bolden det meste af kampen, og det var ønsket, at vi på den måde skulle sætte os på kampen. Vi manglede dog at få sat hastighed i spillet og skabe flere chancer, men det arbejder vi videre med på træningsbanen.
Hvordan var holdets effektivitet i opgøret?
Vi fik ikke scoret, så den var ikke god i denne kamp.
Afspejler kampens resultat også kampbilledet, og hvorfor?
Vi mødte et stærkt SFF-hold, som havde en klar taktik, og vinderne har altid ret, så fortjent eller ej, så fik vi ikke, hvad vi ønskede med fra kampen.
Er du overrasket over, hvad modstanderholdet kom med, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Vi har mødt SFF mange gange, så de har stort kendskab til os og omvendt. Det eneste, der overraskede lidt, var, at de normalt plejer at ville spille mere med bolden og stå lidt højere i bagkæden, men de havde tydeligt fokus på, vi skulle styre kampen med bolden, og det lykkedes vi desværre ikke med.
Hvor langt er I fra jeres topniveau?
I forhold til efteråret, hvor vi sluttede af i absolut topform, så er der et stykke vej endnu, men er sikker på, det kommer, når vi får lov at spille flere kampe.
Hvem blev kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Ingen ramte topniveau, og ingen faldt helt igennem, så det var svært på dagen at udpege én, der var klart bedst.
Seneste kamp:
Modstander: SFF
Resultat: 0-1-nederlag til B67