Menu

B67-assistenttræner: Vi skal have boldfølelsen tilbage

image
03. marts 2021 kl. 18:22

Stefan Demant Nielsen, B67-assistenttræner, har talt med LigaBold.dk om forberedelserne til forårets kampe. Læs blandt andet, hvad der fokuseres på i de første træninger med det nye forsamlingsloft.

Hvordan bliver det for jer at skulle træne med et forsamlingsloft på 25 personer?
Vi er bare superglade for, vi kan komme i gang med noget, der minder om fodbold og normalt træning. Så skal trænerteamet nok sørger for, vi får lavet nogle ordenlige træningspas med grupper af maksimalt 25.

Hvad bliver det vigtigste for jer i de første par træninger?
Som normalt i denne tid, hvor det er en opstartsperiode, skal vi have boldfølelsen tilbage og på samme måde arbejde med det fysiske ind i træningerne, så det bliver fokus den første tid.

Tror du, at I kommer til at spille nogle træningskampe, så længe forsamlingsloftet er på 25 personer, og hvorfor?
Vi arbejder på, det kan lade sig gøre, men vi er ikke i mål med dette endnu, men tror på, vi finder en løsning, der gør, vi kan spille noget der minder om træningskampe, inden sæsonstart som forhåbentligt er inden alt for længe.

Hvis ja, har I allerede arrangeret en træningskamp? Hvem er modstanderen, og hvornår skal den spilles?
Vi har allerede træningskampe, som var planlagt det seneste år, men hvordan og hvornår de bliver afviklet er uvist endnu.

Kommer det til at tage lang tid at få spillerne i fulde omdrejninger, efter en længere periode hvor mange har måttet træne selv eller i små grupper, og hvorfor?
Vi har en flok spillere, der har holdt sig i gang, så vi tror på, det nok skal lykkes at stå klar, når turneringen starter.

Hvordan har den lange pause væk fra normale træninger påvirket jeres målsætning for foråret?
Den er uændret. Vi arbejder videre efter samme plan, selvom pausen har været længere end normalt.

Hvornår tror du, at turneringskampene kommer i gang?
Man kunne håbe, at det bliver muligt at afvikle kampe efter påske, men ved ikke helt, om det er realistisk, men vi håber.

 

Luk