B67-assistenttræner: Vi skal være dygtige i begge felter
Hvilke forventninger har du til opgøret?
At det bliver en tæt kamp mod et stærkt SFF-mandskab.
Hvordan har I forberedt jer på jeres modstander?
Vi har primært arbejdet med os selv og måden, vi skal gribe kampen an på. Men vi kender også til deres styrker, og de ting har vi også snakket og trænet lidt på i ugens løb.
Mener du, at I er favoritter, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Synes, kampen kan gå begge veje og tror på, at dagsformen kommer til at afgøre kampen, så mener ikke, der er en klar favorit til kampen.
Hvad skal fungere, for at I snupper de tre point?
Vi skal være dygtige i begge felter, og så skal vores presspil fungere, så tror jeg, vi har en god chance for at få noget med fra kampen.
Tror du, at det bliver et målrigt opgør eller en mere taktisk affære, og hvorfor?
Tror måske, det bliver en taktisk affære til at starte med, men begge hold scorer normalt mange mål, så mon ikke, at kampen åbner sig løbende, og der kommer et par mål, det vil jeg tro.
Hvad vil en sejr betyde for jer i forhold til stillingen?
Det vil gøre, vi fortsat er med helt fremme, så det går vi naturligvis efter.
Hvordan står I fysisk som hold?
Generelt synes jeg, vi er i god form, selvom opstarten har været meget anderledes grundet corona. Kan godt mærke der mangler lidt kamptræning endnu, men det kommer helt sikkert den kommende tid, hvor der er rigtig mange kampe på programmet.